humanpixels

Processer

Jeg tilbyder hele IT-konsulenttjenester for alle faser af udviklingscyklussen.
Jeg arbejder efter gennemprøvede metoder når jeg udvikler løsninger, og har opdelt min arbejdsproces i fem trin:
 

Planlægning

Planlægningen foregår ved første møde med virksomheden. Det handler for mig om at forstå jeres ønsker og præferencer. Det vigtigste for mig, er at udvikle en løsning, som er gavnlig for jer og jeres kunder. Det er derfor i første del af fasen, at vi tager en forventningsafstemning for at være sikre på, at vi kan nå i mål med den rette løsning. Vi afklarer med hinanden om projektet kan gennemføres set i forhold til tid, omkostninger og pris. Hvis nødvendigt vil jeg derefter analysere aftalte projekt. Dette gælder især for customløsninger, som skal specialsyes efter behov, og ikke er hyldeprodukter.

Uanset hvad projektet er vil I få adgang til mit PM-værktøj, hvor I kan følge med under hele processen.

Design

Når vi har styr på hvad det er for en løsning, som skal udvikles, vil jeg sammen med teamet begynde at grave dybere ned i tanker om hvordan designet skal se ud, og hvordan løsningen skal udvikles. Designet skal helst være brugervenligt og funktionelt. Helt overordnet involverer designprocessen en specifikation af wireframes og strukturen, som godkendes før vi går i gang med udviklingen.

Udvikling/test

Når vi udvikler på en løsning gennemløbes det også til test. Vi går derfor frem og tilbage mellem udviklingsfasen og tests.

Før produktet færdiggøres har det brug for verifikation. Dette inkluderer test og fejlfinding udført af Humanpixels, men vi ser gerne at I også selv tester løsningen inden overlevering så den imødekommer alles ønsker. Først når den består alle tests uden fejl og mangler, kan vi overlevere den til jer.

Levering/undervisning

Det er nu, at løsningen kan overleveres til jer. For at være helt sikre på, at løsningen vil blive benyttet og integreret på den rette måde fremover vil jeg eller en fra teamet levere et par sider til jer, som I kan prøve at sætte op. Min mission er at lære jer op i systemet så I bliver eksperter, og får mest mulig nytte af det. Undervisningen kan foregår online eller hos jer.

Vedligeholdelse

Ønskes fast support med løbende opdateringer kan jeg også udføre dette for et månedligt beløb. Med en fast månedlig serviceaftale med Humanpixels slipper du for bekymringer om vedligeholdelse og opdateringer af dit site.

 

Adgang til support via humanpixels.CTRL.nu

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du har læst vores privatlivspolitik og er indforstået med den. OK